Netflix inviterede journalister tre dages all inclusive til Ibiza for at overvære optagelserne til en tv-serie og give os interview med skuespillere. Men fra starten var det tydeligt, de ville spise os af med ingenting, kontrollen var hård, så vi var tre, der forsøgte at få adgang til efterfesten med stjerneskuespilleren Idris Elba:
Det er i hotellobbyen, at Ekkos udsendte, ham med hawaiiskjorten og en kvinde i sigøjnerhippe klæder finder sammen. Det er her røvertrioen Kasper, Jesper og Jonatan bliver formet. Vi lægger en plan og spekulerer.
“Prøv at høre. Jeg har ikke noget til mine læsere andet end standard-udtalelser, vi har en oplagt chance, og produceren fra filmholdet vil gerne have os med til festen, hvor Idris Elba sikkert er,” siger Ekkos udsendte.
“Netflix vil ikke have os med. Men skuespillerne kommer den her vej ud. Lad os skynde os at spise,” siger hun. Der bliver bestilt pommes frites, de er hurtige at fortære, og dobbelte G&T. På Netflixs regning. For 550 dask i alt.
Læs hele reportagen i Filmmagasinet Ekko #82.